Hjælp, som alle forstår (½ dag)

Er du også træt af lange og teksttunge vejledninger? Dødehavsruller, som du nok aldrig kigger i alligevel? Det tænkte vi nok. Der er ingen grund til at fylde hovedet med en masse ubrugeligt huskestof. Det er langt bedre at hente viden frem, når den skal bruges.
Har du processer, som skal forankres, så tegn dem i stedet for – det visuelle hænger tit meget bedre fast. Alt det lærer du her.

Formål og udbytte

Når du er færdig med kurset, vil du kunne bruge din nye viden til at lave super brugbare navigationssedler, som hjælper dig og dine kollegaer i dagligdagen. Navigationssedler indeholder ikke noget huskestof. De viser præcis, hvad du skal gøre for at udføre en bestemt handling eller proces i et system. Du lærer også om basale grafiske principper, så du kan tegne og formidle på en sjov måde, der gør tungt stof forståeligt.

Plan for dagen

  • Introduktion – hjernen – sådan husker vi
  • Sådan formidler du kedeligt og tungt stof
  • I gang med navigationssedler
  • Grafisk visualisering som understøttende værktøj til at formidle processer, arbejdsgange osv.
  • Afslutning og evaluering af dagen

Interesseret?

Vi svarer gerne på spørgsmål eller giver et godt tilbud.