Webinarer, der aktiverer (½ dag)

Skype, VOIP, Facebook, WhatsAPP, Adobe Connect, osv. Der findes efterhånden et utal af forskellige chat-, dialog- og video-to-video-værktøjer. Fælles for dem er, at de er fantastiske til den ustrukturerede snak med kollegaen eller de semistrukturerede møder, hvor vi taler nogle stykker sammen over nettet.

Men mange af dem er faktisk også et stærkt værktøj, når det kommer til at gennemføre workshops og decideret undervisning over nettet. Det kræver dog engagement, struktur og en god portion planlægning at få online læring til at flyde og sikre, at deltagerne ikke står af efter få minutter.

Heldigvis er der masser af tips og tricks, praksisråd og forskning at trække på. Så vejen til et succesfuldt webinar eller en virtuel klasse er faktisk ikke så stejl. Er du nysgerrig?

Formål og udbytte

Workshoppen giver dig en grundig introduktion til webinarer, og klæder dig på til at gennemføre dem helt selv eller sammen med en kollega. Teknikken skal du naturlig have ind under huden, men det kan du kun få ved at øve dig igen og igen.

Når du også har styr på, hvordan du tilrettelægger webinarer, så er du klar til at lave webinarer, der sparker R**.

Plan for dagen

  • Introduktion til webinarer
  • Forskellige typer webinarer
  • Planlægning og tilrettelæggelse
  • Manus
  • Skab dialog og engagement med forskellige teknikker
  • Billeder, lyd, video
  • Tips og tricks
  • Opfølgning på dit webinarer
  • Målinger
  • Afslutning og evaluering af dagen

Interesseret?

Vi svarer gerne på spørgsmål eller giver et godt tilbud.